top of page

Musikgudstjeneste i Freerslev Kirke

Freerslev Kirke

26. maj 2024

Kl

16.00

Musikgudstjeneste i Freerslev Kirke

Søndag d. 26. maj kl.16 er der musikgudstjeneste i Freerslev kirke.


Musikken er af Bach og Mozart. Medvirkende er FREERSLEVKORET, der består af Haslev og Freerslev kirkes præster, kordegn og kirketjener. Kirketjeneren i Freerslevkoret tager sin afsked fra koret. Dvs. koret består nu kun af Haslev og Freerslev kirkes 5 præster + kordegn.  Desuden medvirker en strygekvartet med Sofie Hjort, Andrea G. Brahe, Sigrid Kongshøj-Munch og Peter Krarup på violiner, bratsch og cello. 


Sangeren er barytonen Asmus Hanke Frederiksen, der er i fuld gang med en professionel sangerkarriere, og som tirsdag den 21. maj modtager Sonningfondens talentpris på 100.000 kr. Musikgudstjenesten er arrangeret af Hans Krarup, der samtidig markerer sit farvel som aktiv kirkemusiker i Haslev-Freerslev sogne. 


Hans Krarup har valgt at opføre en af Bachs smukkeste kantater. "Ich will dein Kreuzstab gerne tragen", som han opførte for 54 år siden d. 12. februar 1970 i Haslev kirke. 


Dengang med Midtsjællands kammmerorkester, Haslev Gymnasiums kor og seminarielektor Axel Svitzer ved cembaloet.


Hans Krarup blev adjunkt, senere lektor v. Haslev Gymnasium fra 1966- 2001 og var herudover Haslev Kirkes organist fra 1966-2006. Derefter tilkaldevikar i Haslev kirke til 2022. De seneste 3-4 år i Freerslev kirke. 


FREERSLEVKORET runder musikgudstjenesten af med Mozarts motet "Ave Verum ". 


Bachs kantater er oprindeligt skrevet som gudstjenestemusik. Derfor indgår kantaten i Freerslev kirke som led i en gudstjeneste, hvori der også indgår 3 fællessalmer. Kantaten udgør en slags prædiken, hvor det er muligt at følge med i den trykte oversættelse. 


Efter musikgudstjenesten byder menighedsrådet på en lille forfriskning. 


Der er gratis adgang.

Musikgudstjeneste i Freerslev Kirke
bottom of page