top of page

Forårsfestival - Haslev Kirke 25/3

Haslev Kirke

25. marts 2026

Kl

19.30

Forårsfestival - Haslev Kirke 25/3

Ensemble Storstrøm markerer forårets komme med en række koncerter på spændende og stemningsfulde steder i Faxe Kommune.


Programmet er som et musikalsk forårstegn: Toner der spirer og gror, en rejse fra vinterens mørke mod lysets komme – fra nat til solopgang og morgenstemning. Festivalen kredser om begyndelser: smukke ouverturer og præludier, samt unge talenter. En koncert med årets P2-Talent, (stadig hemmeligt) i samarbejde med DR P2, koncert med Haslev Kirkes dygtige ungdomskor og koncert på Geomuseum Faxe med fokus på livets oprindelse. Her mødes nogle af de største klassiske værker med helt nye musikalske udtryk. Endda med en uropførelse af en klaverkoncert af Bent Sørensen, ”La Mattina” (Morgenen) i en ny udgave og et nyt værk af den aktuelle Matias Vestergård.


Festivalen skabes i tæt samspil med det lokale musikliv: Haslev Kirkes kor, Faxe Musikskole og Haslev Kirkes nye organist, den skotske Kevin Duggan.


Koncerterne finder sted på Rønnede Kro, Vemmetofte Kloster, Geomuseum Faxe og Midtsjællands Gymnasium samt i de smukke kirker i Haslev og Faxe.


Velkommen til en musikalsk forårsfest sammen med Ensemble Storstrøm!


---


Program


Arvo Pärt: Fratres for Violin og Klaver


Svante Henryson: Off pist Suite for klarinet og cello


John Cage: In a Landscape for solo harpe


Claude Debussy - arr. Erik Højsgaard: Première Rhapsodie for Solo Klarinet og Ensemble


— pause —


Forårssange med Haslev Kirkes Ungdomskor

v/korleder Betty Gregers Arendt


Jean Francaix: Harpekvintet nr.2


Astor Piazzolla - arr. Pepe Ferrer: Primavera Portena (forår)


Særlige bemærkninger


Billetpris: Standard/alm: kr. 125,- , Ven* kr.: 100,-

Ung under 25 år har gratis adgang med reserveret billet


*Medlem af Ensemble Storstrøms Venneforening og/eller Faxe Kunst- og Musikforening


Billetpris er inkl. et glas i pausen.


Forårsfestival - Haslev Kirke 25/3
bottom of page