
Kulturnatskoncert
Faxe Kirke
19. september 2025
Kl
19.30

Fredag den 19. september kl. 19.30 inviterer Faxe Kunst- og Musikforening til en stemningsfuld "drop-in" koncert, hvor Sebastian Zawadzki Nordic Trio spiller moderne, lyrisk jazz.
Aftenens musikalske oplevelse leveres af Sebastian Zawadzki Nordic Trio, bestående af pianisten Sebastian Zawadzki, som er født i Polen, men har sin base og uddannelse i København, kontrabassist Mariusz Praśniewski og trommeslager Haim E. Peskoff. Trioen har for nylig udgivet albummet Whispered Melodies, der kombinerer klassisk teknik med moderne jazzimprovisation. Deres musik spænder fra det stille, smukke og følsomme til det store og intense – og griber fat om hjertet på lytteren.
Koncerten varer 30 minutter og der er gratis adgang.